Cisi P/S sætter fokus på vækst og styrker ledelsen

12/04/2022

I Cisi P/S har vi de senere år oplevet en kontinuerlig positiv vækst. Vi er stolte af den positive respons, som vi gennem tiden har fået fra vores kunder og samarbejdspartnere, og det er vores ambition at bygge videre på det fremover.

Med den positive udvikling har vi nu nået et aktivitetsniveau, hvor vi skal styrke vores ledelsesfokus for også fremover at være i front med udviklingen og leverancer af de bedste løsninger til sundhedssektoren i Danmark.

Derfor er vi i Cisi P/S både glade og stolte af, at Jesper Elkjær den 7. april er tiltrådt som administrerende direktør og partner. Jesper har mere end 20 års erfaring i ledelse, drift og forretningsudvikling fra brancher, hvor omdrejningspunktet har været tekniske produkter og løsninger.

Samtidig er vi i Cisi P/S glade for at kunne meddele, at stifter og partner, Tina Hjort, er tiltrådt stillingen som forretningsudviklingsdirektør.

Vi ser frem til at accelerere den positive udvikling af forretningen samtidig med, at vi fastholder vores fokus på et højt serviceniveau, som baserer sig på stort nærvær i forhold til vores kunders dagligdag og de behov for effektivitet, godt arbejdsmiljø og patientsikkerhed, der er alfa og omega i sundhedssektoren i Danmark.