Cisi styrker kompetencerne yderligere

17/01/2023

Det glæder os at fortælle, at vi nu styrker kompetencerne yderligere i Cisi med ansættelsen af Gitte Patschinsky. Gitte starter hos os den 1. februar som områdechef for Jylland og Fyn.

Gitte vil med sin lange og dybe erfaring sikre, at Cisi fortsat leverer branchens bedste service indenfor rådgivning og leverance af udstyr og inventarløsninger til den danske sundhedssektor.

Gitte har lang erfaring med rådgivning og implementering af løsninger af inventar og hospitals- og klinikudstyr. Her har hun arbejdet i forskellige roller i spændingsfeltet mellem rådgivende salg og produktudvikling. Opgaverne har varieret fra komplekse opgaver indenfor større tilbud/udbud til mindre projekter, og derudover har hun løst daglige opgaver i samarbejde med sine kunder. Gitte har gennem sin karriere også arbejdet i andre brancher, hvor hun har hentet inspiration og styrket evnen til at tænke nyt og ud af boksen.

Slutteligt passer Gitte med sin positive personlighed, høje energi, disciplin og integritet godt ind i det
eksisterende team i Cisi.

Vi glæder os over styrkelsen af vores team i Cisi og håber, at vores kunder og samarbejdspartnere ligeledes
vil byde Gitte velkommen i vores fælles dagligdag.